Der findes ikke én fast holdbarhed for al hjemmelavet mad. Forbrugerrådet Tænk angiver, at tilberedt kød, der er stegt eller kogt, kan holde sig cirka 5-6 dage i køleskabet, hvis det er varmet grundigt igennem, kølet hurtigt ned og opbevaret i en pose eller anden lufttæt emballage. Fødevarestyrelsen siger, at rester fra middagen skal stå i køleskab ved højst 5 °C. For andre retter giver kilderne ikke en fast tid — så spis det, der står i køleskabet, først på ugen, og læg de portioner, der skal spises senere, i fryseren fra start.
Køleskabets temperatur er afgørende
Ifølge Fødevarestyrelsen skal kød, pålæg, mælkeprodukter, ost og rester fra middagen opbevares i køleskab ved højst 5 °C. Når maden opbevares koldt, stopper de fleste bakterier med at vokse. Salmonellabakterier kan for eksempel vokse ved 8 °C, men ikke ved 5 °C, så få graders forskel i køleskabet har betydning.
Temperaturen kan variere fra top til bund i køleskabet, og der er ofte koldest på de midterste hylder. Fødevarestyrelsen råder til, at du jævnligt tjekker, at temperaturen er højst 5 °C, og at du ikke overfylder køleskabet, så den kolde luft kan cirkulere omkring madvarerne. Det er værd at huske på en madlavningsdag, hvor mange bokse skal ind på én gang.
Køl maden hurtigt ned
Står varm mad for længe ved stuetemperatur, kan bakterierne i maden nå at vokse — Fødevarestyrelsen skriver, at de trives bedst mellem 20 og 40 °C. Rådet til private køkkener er, at varm mad, som du vil gemme, kun lige skal dampe af, før du sætter den i køleskab, og at store portioner af fx saucer og kødretter deles op i mindre portioner, så de bliver kølet hurtigere ned.
For fødevarevirksomheder er kravet mere præcist: Efter Fødevarestyrelsens vejledning til virksomheder bør varmebehandlede fødevarer, der skal gemmes til senere brug, køles fra 56 °C til 10 °C inden for højst fire timer. Vejledningen er skrevet til virksomheder, ikke til private køkkener — derhjemme er det rådene ovenfor, der gælder.
Praktisk betyder det på en madlavningsdag:
- Fordel maden i mindre portioner frem for at stille en stor gryde direkte i køleskabet
- Sæt boksene i køleskabet, så snart maden har dampet af — lad dem ikke stå og køle af på køkkenbordet
- Overfyld ikke køleskabet, og stil ikke de varme bokse tæt sammen, så den kolde luft kan komme rundt
Lufttæt emballage beskytter maden
Ifølge Forbrugerrådet Tænk skal tilberedt kød opbevares i køleskabet i en pose eller en anden lufttæt emballage. Bokse med tætsluttende låg er oplagte til meal prep, fordi de også holder på fugten, så maden ikke tørrer ud. Retter med sauce klarer sig bedre end tørre retter, fordi saucen beskytter ingredienserne mod udtørring. Læs mere om valg af beholdere i guiden Madkasser til meal prep: glas, plast eller stål?
Mærk boksene med dato
Når du laver mad til flere dage, er det let at miste overblikket over, hvad der blev lavet hvornår. Skriv ret og dato på hver boks med en strimmel tape og en tusch, eller brug mærkater, der kan viskes af og bruges igen.
Eksempel på mærkning til en meal prep-uge (eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive):
En husstand på to laver mad en søndag og forbereder:
- Kylling i tomatsauce — 4 portioner til køleskabet til mandag og tirsdag, mærket med dagens dato
- Ris — 4 portioner til køleskabet til mandag og tirsdag, mærket med dagens dato
- Bønnegryde — 6 portioner til fryseren: 4 til onsdag og torsdag og 2 til en senere uge
Datoen på låget viser, hvor gammel hver boks er, og det, der står i køleskabet, bliver spist først. Portionerne i fryseren flyttes til køleskabet i god tid, før de skal spises.
Hvornår skal maden i fryseren i stedet?
Hvis du ved, at en portion først skal spises sidst på ugen, hører den til i fryseren fra starten. Det er bedre at fryse maden, mens den er frisk, end at vente og opdage sidst på ugen, at der stadig står portioner tilbage. Kilderne giver kun en tid for tilberedt kød — for andre retter er fryseren det forsigtige valg, når du er i tvivl.
En madlavningsdag kan give flere portioner, end husstanden kan nå at spise på få dage. Planlæg derfor på forhånd, hvilke portioner der går i køleskabet, og hvilke der går direkte i fryseren. Guiden Frys mad i portioner: hvad kan fryses, og hvordan tør du det op? forklarer, hvad der egner sig til frysning, og hvordan du tør op og varmer igennem.
Hvad gør du, når du er i tvivl?
Kan du ikke huske, hvornår maden blev lavet, eller lugter eller ser den anderledes ud, så smid den ud. Lad ikke næsen alene afgøre det: Forbrugerrådet Tænk skriver om mad med “sidste anvendelsesdato”, at der kan være sygdomsfremkaldende bakterier i madvaren, selvom du hverken kan se, lugte eller smage, at den har ændret sig.
Hvad denne guide ikke dækker
Guiden handler om tilberedt mad til meal prep i private husholdninger. Den dækker ikke:
- Rå fødevarer: Råt kød, fisk og fjerkræ har andre holdbarhedstider end tilberedt mad og kræver særlig håndtering
- Specifik holdbarhed for enkelte råvarer: Hvor længe mælk, ost, pålæg og andre enkeltprodukter holder, afhænger af produktet og fremgår af emballagen
- Fødevarevirksomheder: Driver du en virksomhed, gælder skærpede krav, som du finder hos Fødevarestyrelsen
- Særlige helbredstilstande: Er du gravid, har nedsat immunforsvar eller tilbereder mad til småbørn, ældre eller syge, bør du følge skærpede råd fra sundhedsmyndigheder eller din læge
Tjekliste til din madlavningsdag
Brug Tjekliste til din meal prep-dag til at huske, at maden kommer hurtigt på køl og bliver pakket rigtigt. Tjeklisten hjælper dig med at huske mærkning og fordeling mellem køleskab og fryser, så du ikke står med for meget mad i køleskabet og for lidt tid til at spise den.
Opsummering
Tilberedt kød kan ifølge Forbrugerrådet Tænk holde sig cirka 5-6 dage i køleskabet, når det er varmet grundigt igennem, kølet hurtigt ned og pakket lufttæt, og Fødevarestyrelsen siger, at køleskabet skal holde højst 5 °C. For andre retter giver kilderne ingen fast tid. Mærk hver boks med dato, spis det, der står i køleskabet, først, læg resten i fryseren fra start, og smid maden ud, når du er i tvivl.
